Lidt nyt fra formanden...

4. maj 2024 20:48 , af Henrik Fenneberg

Hej alle,

Så fik vi endelig gang i udendørs sæsonen 2024. Vejret var fantastisk flot, så måske de højere magter er med os.

Fremmødet var også overvældende og mange tak for det. Jeg måtte, med kort varsel, skære min tale ned fra 35 minutter til kun fem, da vores gamle formand skulle videre til et andet arrangement.

Essensen af min tale var og er….nyd det, hjælp de nye der kommer til og tal med jeres baner om vanding og skader.

Efterfølgende var der morgenbrød og kaffe og vores lille hyggelige turnering, hvor de fleste fik spillet med hinanden.

Svend Melby vandt. Tillykke med det 🎾🇩🇰

Den første uge er gået med fuld fart på baner og træning og det er skønt at se. Vi havde premiere på Grilltennis og der var også godt gang i den med miniturnering, ungdomstræning og folk der bare spillede et slag tennis. Det gik som jeg håbede nemlig at man bare kan grille sig en pølse eller to og tage lidt salat og så ud og spille noget mere tennis.

Klubben sparker det igang. Næste gang bliver torsdag d. 16. maj kl 18 hvor vi også står for pølser og salater. Derefter er det meningen at man selv kommer med det man vil spise.

Som en del af Grilltennis bliver der mulighed for lidt senior/motionist træning på bane 3. Der er plads til 4 ad gangen og meningen er at man kan få rettet lidt slag teknik til og bare lige få pudset spillet lidt af.

Der er desværre stadig lidt udfordringer med at få stampet sine huller til når bolden er overstået. Husk at det er vigtigt ikke bare at vente til kampen er slut før man gør noget ved evt. huller.

Det er alle medlemmers baner og også alle medlemmers ansvar.

Vi havde et møde i fredags med Anders von Würden, som bl.a. vedligeholder 130 tennisbaner i hele Østdanmark. Han sagde at han ikke har set så flotte baner som dem vi har.

Det synes jeg er en stor anerkendelse af vores anlæg som vi alle skal være stolte af.

Mht. de skrabede der er på banerne, så har jeg fjernet dem der var for skæve. Finder I en der er skæv alligevel så tag den med op til klubhuset.

Skrabene er beregnet til lige at tage de værste toppe inden fejning. Det er ikke meningen at man skal flytte større mængder grus med dem, for det kræver at tromlen kommer på for at trykke det sammen og det er mest en sag for Team Six og det vedligehold vi står for.

 

Rigtig god maj og tennis til alle.

 

vh Henrik 🎾😋