Weekenden i uge 14 havde turneringsaktivitet for ungdommen i to ud af tre rækker.
Om søndagen var det anden gang at deltagere i A-rækken mødtes til indendørs stævne i Nykøbing F. Tenniscenter. Der var deltagelse fra tennisklubberne i Maribo, Idestrup-Væggerløse samt Nykøbing, og der blev spillet alle-mod-alle i det særlige Fast4 format.
A-rækken, der spiller på fuld bane med normale tennisbolde, brugte næsten 5 timer på i alt 10 meget tætte kampe denne søndag eftermiddag.
Ingen spillere gik sejrrigt gennem hele turneringen, men Jens Nymann (Maribo) vandt lige akkurat turneringen foran Khalil (Nykøbing), da de begge havde det samme antal sejre, men Jens vandt deres indbyrdes opgør. Stort tillykke til Jens med den flotte præstation!
Se i øvrigt meget mere om Sydhavs Junior Tour'en her.