Klubben er for alvor kommet på turnerings-landkortet!

12. marts 2025 17:45 , af René Svendsen

Den forgangne sæson både udendørs (2024) og indendørs (2024/2025) har - turneringsmæssigt - været nogle af klubbens mest begivenhedsrige de seneste mange år. Her kan i flæng nævnes:

  • Holdturneringer:
    • Deltagelse med 4 hold i Tennis Øst / DTF's holdturneringer - både udendørs og indendørs
    • Sydhavstouren (den lokale holdturnering) gennemført udendørs med deltagelse af 31 spillere fordelt på 12 hold og indendørs med 23 deltagere fordelt på 10 hold. Vel at mærke alene med lokale spillere fra 4 klubber på Sydhavsøerne.
  • Individuelle turneringer:
    • Afholdelse af 8 turneringsweekender på DTF's Sommer og Vinter Tour med deltagelse af næsten 100 deltagere.
    • 5 'Sydhavs Junior Tour'-turneringer afholdt med deltagelse af juniorspillere fra klubber på hele Lolland-Falster.
Holdenes bedrifter i den forgangne sæson

Vores 4 hold (2 junior- og 2 senior-hold) har alle været meget stabile, og som holdkaptajn for flere af holdene er undertegnede stolt over at kunne rapportere at vi ikke har afgivet en eneste kamp på walkover som følge af aflysninger fra vores side. Det er ganske enkelte super godt gået af alle spillere der har været med inde omkring holdene - som holdkaptajn kan jeg kun sige, at jeres stabilitet virkelig er værdsat!

Holdenes bedrifter 2024/2025

Som ovenstående oversigt over holdenes bedrifter viser, har vi klaret os ganske flot i de fleste rækker - og har tilmed sikret os en oprykning til Serie 1 i den relativt nystartede 'Senior Mix'-række - Stærkt!

Spilleren med den bedste win/loss ratio for holdet, skal naturligvis også fremhæves, ligesom holdets teamplayer - den spiller der altid melder sig klar under fanerne og/eller udmærker sig med sit positive væsen og bidrag til holdånden - i er allesammen værdsat!

Flotte individuelle præstationer

Derudover har flere af vores juniorspillere været ude og repræsentere klubben på fornemste vis i individuelle turneringer overvejende på Sjælland, og i enkelte tilfælde også i Vestdanmark samt en enkelt i udlandet.

Særligt Vera's bedrifter med nyligt opnåede finale-pladser i en U18 Kat. 1 turnering samt en U16 Kat. G turnering har løftet hende op ad ranglisten, så hun aktuelt (pr. 12. marts) er placeret som nr. 26 i sin årgang og 146 i hele Danmark på kvindesiden - virkelig flot!

Endnu mere holdaktivitet i 2025 - vil du være med?

Klubben hviler ikke på laurbærerne og har planer om at søsætte endnu flere hold til udendørssæsonen. Aktuelt planlægger vi at tilmelde følgende hold i udendørssæsonen:

  • DTF Dame Division (Nyt hold tilmeldt i 2. division for første gang så vidt vides i klubbens historie)
  • DTF Herre Division (Hold tilmeldt og fortsætter kampen i 4. division)
  • TØ Senior Mix (Hold tilmeldt og fortsætter som oprykkere i Serie 1)
  • TØ Senior Serie (Med nytilkommen kvindelig opbakning tager vi udfordringen op i bunden af 6. division)
  • TØ Veteran 40+ Herre (tilmelding i veteran-række er under overvejelse - mangler pt. en holdkaptajn)
  • U10 D-rækken (Nyt hold tilmeldes i en række der kun kræver 2 spillere pr. holdkamp)
  • U12 C-rækken (Holdets oprettelser er under overvejelse - afhængig af opbakning og udpegning af holdkaptajn)
  • U14 B-rækken (U14 holdet fortsætter ufortrødent sin jagt på en plads i slutspillet)
  • U16/U18/Ungsenior B-rækken (Holdets mål er igen at nå slutspillet - og komme længere end semifinalen!)

Frist for hold-tilmelding er 21. marts., så kunne du godt tænke dig at klubben også oprettede et hold for din målgruppe, så tøv ikke med at tage fat på undertegnede. 

 

Mange sportslige hilsner

René & Juliane

Vedhæftede filer