Kære allesammen.
Hermed lidt stort og småt.
Inde sæsonen er godt i gang, med fuld drøn på banerne, der er booket rigtigt godt op. Det er, som sædvanlig, en fornøjelse at være en del af og opleve den glæde der er i klubben, både formiddag, eftermiddag og aften.
Vi lukkede udebanerne ned for vinteren, i lørdags. Også her var der……igen som sædvanlig….😁🎾 …godt fremmøde og godt humør. Vi havde et fantastisk vejr og det tog 2 timers effektivt arbejde. Klubben var selvfølgelig vært ved en skøn og hyggelig frokost til det arbejdende folk 😋 👍. Tak for indsatsen. 🙏 🙏 ❤ 💪 💪
Padelbanen har været udsat for hærværk, hvor nogen har bøjet nogle ret kraftige påsvejsninger, og derved sprængt en kæde om døren mod syd. Det kan KUN lade sig gøre ved brug af en hammer eller lignende. Jeg har sat en en kraftigere kæde på.👍
Desværre har jeg også observeret en del uautoriseret brug af vores baner, hvor folk der ikke er medlemmer er kommet ind og har spillet. Det er sket bl.a. ved deling af dørkoder. Bestyrelsen kommer til at have et ekstra øje på den trafik og det samme må I andre gerne. De dørkoder man får tildelt ved indmelding i NFT er personlige og må naturligvis ikke deles. Det siger næsten sig selv at en klub ikke kan have gratister rendende rundt på sine baner og anlæg. Som sagt, vi har rettet vores opmærksomhed mod problemet og hvis I oplever uregelmæssigheder, så meld det gerne til bestyrelsen. 🤨
Vi har, fra bestyrelsens side, også sat fokus på udesko i hallen. Det har Mads skrevet ud om. Jeg vil lige dublere og sige at udesko IKKE er velkomne i hallen. Det er en misforståelse at man godt kan have udesko på, bare man holder sig på de sorte måtter. !! Man skal tage sine udesko af udenfor hallen og lade dem blive udenfor hallen, ja man ska’ så….eller man kan tage nogle blå overtræks futter på. 👨✈ 👨✈ ….ja man ka’ så. De står lige ved siden af døren. 😁 😁 ….ja de gør så..🤙 De sorte måtter er lagt hvor de er ALENE fordi det er her man kan tage sig en tår at drikke eller en bid af en proteinbar etc…..ja de er så……👨✈ 👨✈. Og nu vi er ved hallen, vil jeg bare nævne at jeg, og Lui, jævnligt samler både tyggegummi og snusposer op fra både banerne og bænkene. DEN tror jeg så lige går ud til de unge under 40. Tag lige jeres efterladenskaber med jer og smid dem ud i de dertil indrettede skraldespande, tak. 🥷🥷 🥷
I samme skuffe, kan jeg meddele at jeg hver uge samler skrald og madrester op fra vores skraldespande fordi folk hælder sit affald i de forkerte spande. Det er jeg ærlig talt træt af. Alt er klart markeret, både hvad angår øldåser og sodavandsflasker. Tag det venligst alvorligt. Det gør jeg. 😋 Fra vores husalf, Ida, lyder lidt de samme anker. Ryd nu op efter jer selv, sluk nu lyset og LUK NU VINDUERNE I OMKLÆDNINGSRUMMET. Det er helt vildt så mange gange jeg kommer ned om morgenen og finder dem åbne og varmen tændt….🤨 🤨 Ikke så smart……og sjovt nok….så er det NÆSTEN altid hos herrerne og NÆSTEN aldrig hos damerne. 😇 😇 😇 😇 😇 😇. Den kan vi jo lige lade stå lidt og blafre……..😁 😁. Luk nu de vinduer..👍 . Smid nu en ny toiletpapir rulle i holderen når du tager det sidste. Vask nu op efter dig, og hey……ingen af os får fnat af lige at tage den kop der ikke er vores og brug nu lige toiletbørsten efter dig selv….ikk. 😳
Til sidst vil jeg meddele at jeg, af personlige årsager, har besluttet at stoppe som formand i NFT. Det er en overvejelse jeg har haft længe. Skal, skal ikke. Jeg må bare erkende, at der er for meget omkring mig der bliver nedprioriteret og det går ikke længere. Jeg forlader formandsposten ved næste generalforsamling i 2026. Det er derfor en kærkommen lejlighed til at lægge hovederne i blød og finde en ny formand. Har I et godt bud på hvem det kunne være eller selv et ønske om at blive formand, så sig frem. Stil op. 👍 .
Det har været et stort privilegium for mig at få lov at være jeres formand og samtidig en lærerig rejse. Tak for den mulighed og oplevelse. 👍 🎾 ❤
kh Henrik F.